Huden og kosten – læse mere

Mælkeprodukter er det første jeg vil fremhæve. Lige præcis mælkeprodukter er der god grund til at undlade, hvis du har akne eller blot tilbagevende urenheder. Man har i studier påvist, for eksempel et retrospektivt studie fra Harvard af 47.355 teenagepiger, en positiv sammenhæng med mængden af indtaget mælk og akne. Det er vigtigt at påpege, at det ikke er fed ost eller lignende mejeriprodukter, men mælk. Og skummetmælk er efter sigende den værste synder. Mælkegiganten Nestlé er ligeledes nået frem til samme konklusion. Forskerne kan endnu ikke forklare hvorfor, men teorier om hormoner og mælkesukker debatteres på højt plan.

Spis mad med glykæmisk indeks. Mad med et lavt glykæmisk kan langt hen ad vejen hjælpe på akne, fordi det regulerer hormonerne. Jo højere et glykæmiske indeks en fødevare har, jo mere påvirker det blodsukkeret. Få overblikket over hvad indekset betyder, samt forskellige fødevares glykæmiske indeks her.

Til gengæld er det ret sikkert, at hverken fed kost eller chokolade giver bumser. Så tag bare en plade chokolade med smør til… Velbekomme!

Jeg hører rigtig mange udtale, at de derfor har fået en bums mandag morgen, fordi de har spist usundt i weekenden. Det er dog ikke weekendens skyld – en urenhed er nemlig flere uger om at udvikle sig, og som sagt er der ikke nogle beviser for at usund kost giver udbruddene. Min filosofi er nærmere, hvis det usunde skal have skylden er, at man piller og rører sig i ansigtet, mens man sidder med eksempelvis chipsposen. Dette tilstopper og giver problemerne.

Et stort indtag af sukker og humlen i øl er dog værd at begrænse, hvis man lider af akne, da de kan forværre problemet.

En kost fyldt med A-vitamin vil dog være fantastisk i forhold til akne problemet, da det virker betændelseshæmmende. Det kan ikke løse problemet alene, men det kan som helhed gøre en forskel. Du finder bl.a. vitaminet i lever, æg, orange og grønne frugter og grønsager.

 

Mine tip til at give din hud glød og vitalitet indefra

Vand. Drik rigeligt vand! Lider du af vandmangel, er huden den største sladrehank. Den står nemlig sidst i fødekæden, og indre vitale organer har fortrinsret, hvis der er rationering på væsken i din krop. Får du for lidt vand, bliver din hud tør og grålig at se på. Derfor er det vigtigt, at du dagligt indtager mellem halvanden til to liter væske – her tæller kaffe og cola ikke, kun vand og urtete. Det sikrer, at du er godt gennemfugtet, og at din hud er sund, strålende og blød.

 

Antioxidanter. De hjælper nemlig med at bekæmpe de frie radikaler, som bl.a. kommer fra cigaretrøg, smog og ozon, og som er med til at ælde din hud. Bær har en høj koncentration af antioxidanter og bør derfor være én af de ting, du spiser, hvis ikke hver dag, så ofte. Store mængder af antioxidanterne sidder i skallen på frugt og bær, og fordi du oftest spiser mere end ét bær af gangen, bliver det samlede overfladeareal større – og dermed også mængden af antioxidanter.

Grøn te indeholder også masser af antioxidanter.

 

Gulerødder. Solen er hudens værste fjende, fordi den ælder huden og kan give pigmentforandringer.

Gulerødder indeholder betacaroten, som har en beskyttende effekt på huden, når den udsættes for UV-stråling. Så hvis man spiser store mængder af betacaroten, beskytter du faktisk huden. Samtidig forlænger gulerødder den eftertragtede kulør fra en tur i solen.

 

Chili, hvidløg og ingefær er gode til at opbygge kroppen indefra og sikre en smuk hud udadtil. De er antiinflammatoriske, og trioen fungerer som håndværkere, der genopbygger indefra, når ting som kaffe, cola og stress dagligt går til angreb på byggestenene i vores legeme.

 

Fed fisk er vigtigt for både hud, hår, krop og hjerne. Der er nemlig omega-3, -6 og -9-fedtsyrer i fede fisk som eksempelvis laks. Fedtsyrerne hjælper bl.a. til at opbygge vores celler og fungerer som en hammer, der kan bryde igennem til de fedtopløselige vitaminer såsom A-vitamin, der er vigtigt for synet og immunforsvaret.

 

Peberfrugt. Den farverige grøntsag har et højt indhold af C-vitamin, som hjælper huden til at producere elastiske fibre og bindevæv, hvilket giver dig en smidig hud og holder ældningen lidt på afstand. Ligeledes har citrusfrugter også en gavnlig.

 

Yoghurt naturel. De sunde bakterier i yoghurt bekæmper tør hud, eksem eller andre inflammatoriske betændelsestilstande i kroppen. Men du skal være opmærksom på, at det skal være uden for meget fedt og sukker, når du skænker dig selv en skål yoghurt, fordi du ellers er lige vidt.